GettyImages © Nikola Ilic
Det er en del af EU's politiske reaktion på globale udfordringer inden for halvlederteknologier: Eftersom Europa er stærkt afhængigt af leverandører fra andre regioner, har mikrochipforordningen til formål at sikre EU's modstandsdygtighed og teknologiske suverænitet inden for halvlederteknologier og -applikationer. På lidt over 1,5 år siden mikrochipforordningen trådte i kraft, har den gjort betydelige fremskridt for at sikre, at Europa kan opfylde sine behov for halvledere og øge vores kapacitet til at innovere og producere halvledere i Europa.
Under søjle I har Mikrochips til Europa-initiativet allerede afsat over 85 % af sit budget, hvilket forbinder topforskning med industrielle applikationer. Fællesforetagendet for mikrochips støtter fem pilotlinjer med i alt 3,7 mia. EUR i europæisk og national finansiering. Alle medlemsstater og Norge har nu oprettet kompetencecentre på deres område eller er tæt på at gøre det. Disse centre er afgørende for at give virksomheder (navnlig SMV'er og nystartede virksomheder) væsentlige ressourcer til at udvikle halvlederløsninger, herunder støtte, uddannelse og adgang til store infrastrukturfaciliteter, der er oprettet i henhold til mikrochipforordningen. Desuden vil SMV'er og nystartede virksomheder kunne ansøge om at bruge designplatformen inden årets udgang. Derudover er seks banebrydende projekter netop blevet udvalgt som led i EU's investering på 200 mio. EUR i kvantechips. Disse projekter vil fremskynde gennembrud inden for kvanteapplikationer som databehandling, kommunikation og sensing. Under mikrochipfonden yder Det Europæiske Innovationsråd og udvalgte partnere allerede egenkapitalstøtte til nystartede virksomheder inden for halvledere.
Under søjle II har mikrochipforordningen allerede katalyseret investeringer på mere end 80 mia. EUR i chipproduktionskapacitet og dermed bidraget til at øge EU's markedsandel i forhold til konkurrenterne. Kommissionen har allerede godkendt syv statsstøttebeslutninger, der er de første af sin art, og som allerede beløber sig til over 31,5 mia. EUR i offentlige og private investeringer. Dette kommer oven i Kommissionens godkendelse af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse til støtte for forskning, innovation og den første industrielle udbredelse af mikroelektronik og kommunikationsteknologier i hele værdikæden med over 21 mia. EUR i samlede offentlige og private investeringer. Afgørelser om status for integrerede produktionsanlæg (IPF'er) og åbne EU-produktionsanlæg (OEF'er) forventes inden sommeren. Ud over det første projekt af fælleseuropæisk interesse og det vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse er en række yderligere projekter stadig under udvikling eller under beslutningstagning.
Under søjle III har Det Europæiske Halvlederråd aktivt styret fremskridtene og koordineret den nationale indsats og overvåget forsyningskædens modstandsdygtighed. Medlemsstaterne har allerede fremlagt oplysninger for at identificere "centrale markedsaktører" (som input til Kommissionens igangværende strategiske kortlægning af sektoren), men også for at vurdere økonomiske sikkerhedselementer i forbindelse med forsyningskæden for halvledere i Europa. Overvågningen af forsyningskæden er skredet betydeligt frem gennem en analyse af EU's position i det globale halvlederlandskab. Alt dette vil bidrage til en meget bedre forståelse af risici i forbindelse med Europas forsyningskæder og mulige afbødende foranstaltninger, der kan overvejes for at imødegå identificerede risici.